Et nyt og forbedret amukurs.dk

6. februar 2014

amukurs.dk undergår i tiden en række spændende forandringer. Det indebærer flere forbedrede funktioner samt en integration af blandt andet Instagram og Facebook.

En opdatering af holdvisningen på amukurs.dk er netop gennemført. Det betyder, at man nu har fået mulighed for at sortere kurserne på region, skoler og/eller dato. Dette sikrer, at den enkelte kursist får flere relevante og aktuelle kurser frem øverst i søgningen samtidig med, at holdoversigten er mere overskuelig for den enkelte.

Billeder
En anden fornyelse brugerne af amukurs.dk vil bemærke er, at kursusbeskrivelserne vil blive suppleret med billeder via Instagram. TUR er i samarbejde med fire andre efteruddannelsesudvalg med i et større udviklingsprojekt finansieret af Undervisningsministeriet. Projektet går under navnet "Oplev AMU" og vil bestå af en landsdækkende kampagne, der opfordrer kursister og undervisere på landets skoler til at dele billeder af deres oplevelser på kurserne. Billederne vil efterfølgende blive brugt på amukurs.dk til at gøre kurserne mere håndgribelige. Dette er ligeledes koblet på en særlig Facebook-side.

Min profil
Sidst men ikke mindst vil der i forbindelse med Oplev AMU-projektet komme en funktion, vi har kaldt "Min profil". Min profil giver kursisten mulighed for at logge ind med NemID for at få en oversigt over tilmeldte kurser, gennemførte AMU-kurser og gennemført EUD. Ud fra disse oplysninger vil amukurs.dk vise "Andre relevante kurser", som kunne være interessante for brugeren.

Læs mere om Oplev AMU - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag