Nyt: Faglærerkurser i logistik, forsyningskæder og lagerstyring

19. juni 2014

TUR udbyder nu to nye spændende faglærerkurser for undervisere inden for lager og logistikområdet.



Der er tale om to nyudviklede kurser for faglærere, som har til formål, at faglærerne på kurserne får udvidet deres viden om logistikstyring, logistikanalyse (forskellige modeller), planlægning og styring af forsyningskæden samt lagerstyring (modeller, metoder og teknikker). Der er således tale om emner, der er meget relevante i forhold til ”Lean”-filosofien og Supply Chain Management (SCM). Kurserne giver derfor en god og nødvendig baggrundsviden for undervisere inden for lageruddannelserne både i forhold til AMU uddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Kurserne er opbygget som enkeltstående moduler, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden og er udviklet i samarbejde med faglærer Per Jørgensen fra AMU Nordjylland i Aalborg og professor Kenn Steger-Jensen fra Aalborg Universitet.

”Logistik og forsyningskæder” finder sted den 25. – 27. juni. For mere information og tilmelding klik her

”Prognoseteknikker og lagerstyring” finder sted den 4. – 6. august. For mere information og tilmelding klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag