Praktikpladsstatistik for 1. kvartal 2014

9. maj 2014

I årets første tre måneder er der blevet indgået 436 uddannelsesaftaler inden for transportområdet.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort praktikpladsstatistikken til og med marts 2014. Den viser, at der i løbet af årets første tre måneder er indgået i alt 436 uddannelsesaftaler inden for transportområdets erhvervsuddannelser. Det giver et fald på knap 4,5 procent i forhold til antallet af indgåede aftaler i løbet af 1. kvartal 2013, der i alt kunne præstere 457 aftaler.

Ser man nærmere på de igangværende uddannelsesaftaler, er der pr. 31. marts 2014 i alt 2.075 registrerede aftaler. Det er 31 procent færre igangværende uddannelsesaftaler end sidste år, hvor man ved udgangen af marts måned kunne opgøre 3.021 igangværende uddannelsesaftaler.

Inden for transportområdets skolepraktikordning ser vi yderligere et fald, idet der i år er registreret 131 igangværende elever i skolepraktik ved udgangen af marts måned. I 2013 lå dette tal på 145 - det vil sige et fald på 9,6 procent.

Samtidig er der sket en stigning i antallet af praktikpladssøgende elever, når man sammenligner 1. kvartal 2013 med samme periode i år. Den 31. marts 2014 kunne der nemlig opgøres 194 elever uden en læreplads inden for transportområdet. I 2013 lå dette tal på 156 praktikpladssøgende elever ved udgangen af marts måned. Det indebærer en stigning på i alt 19,5 procent.

Alle tallene er trukket fra Undervisningsministeriets databank.

Se udvalgte nøgletal for TURs område via dette link: TUR praktikpladsstatistik

Se praktikpladstallene for hele EUD-området  hos UVM via dette link: EUD praktikpladsstatistik

-TUR

 

 

 

 

 

 


 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag