Analyse af buschaufførens kundeservice

19. marts 2014

Hvilke forventninger har buspassagererne egentlig til buschaufføren? Hvordan forventer passagererne, at chaufføren bør optræde, og hvilke ønsker har kunderne til den service de møder i bussen? Det har TUR kigget nærmere på i en netop offentliggjort analyse under titlen 'Buspassagerers forventninger til chaufførers kundeservice ".

I forbindelse med Udviklingspuljen i 2013 har TUR fået udviklet en analyse under overskriften 'Buspassagerers forventninger til chaufførers kundeservice - og implementering af resultater i uddannelsesmål'. Resultatet af denne undersøgelse peger på, at kunderne har store forventninger til buschaufførernes kundeservice og at service netop er én af nøglerne til at få flere kunder i bussen.

Rapporten fremsætter endvidere forslag til en måde, hvordan der kan sættes større fokus på kundeservice, herunder konflikthåndtering og crowd control. Disse anbefalinger kommer til at indgå i TURs igangværende serviceeftersyn af AMU og kommende revision af uddannelsesmål.

Download rapporten: Buspassagerers forventninger til chaufførers kundeservice

- TUR

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag