Konference om AMU branchecertifikat inden for lufthavnsområdet

26. september 2014

TUR afholder minikonference om branchecertifikat for nyansatte medarbejdere inden for lufthavnsområdet onsdag 29. oktober. Konferencen er for virksomheder, der har medarbejdere, som arbejder inden for lufthavnens afspærrende område, samt for lufthavnsbranchens organisationer.

Lufthavn

Formålet med et branchecertifikat for nyansatte medarbejdere er at give medarbejderne den nødvendige grundlæggende viden om lufthavnen som arbejdsplads, samt færdigheder til bedre at begå sig inden for branchen. Et branchecertifikat i AMU systemet kan erhverves allerede fra starten af ansættelsen.

Konferencen har som formål at skabe en direkte dialog om indhold og formål med branchecertifikat mellem virksomhederne, skolen og udvalget. TEC er ansvarlig for undervisningen i hele landet.

På konferencen vil følgende emner blive behandlet:

  • Oplæg og debat omkring branchecertifikat for nyansatte medarbejdere.
  • Kort orientering om AMU uddannelsessystemet samt nuværende godkendt AMU uddannelser inden for lufthavnsområdet.
  • Gennemgang af hvorledes AMU undervisningen organiseres og afvikles, herunder afholdelse af undervisning rundt om i landet med lokale godkendte instruktører/faglærere m.v.
  • Hvad er erfaringerne hos nogen af de virksomheder, der bruger AMU systemet?

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag