Skills vel afviklet

14. januar 2015

68.000 mennesker gæstede DM i Skills i Bella Centret i København den 8.-10. januar.

Skills_simulator

Mange af de besøgende ved DM i Skills 2015 kom forbi TURs 27 meter lange stand, hvor der mødte dem et delvist virtuelt miljø med en GT-simulator fra Toyota, og en lastbilsimulator akkompagneret af to kompetente personaler fra svenske TYA. Fem dygtige transportlærlinge stod også klar til at hverve gæster til vores øvelser og besvare på spørgsmål fra dem. I løbet af de tre dage var der knap 500 mennesker, der prøvede kræfter med en af simulatorerne, der var i drift uafbrudt. Desuden gav rigtig mange sig i kast med en redderøvelse, der blev gennemført foran ambulancen med dertilhørende faglærer samt redder-elever.

På standen var også TUR Forlag på plads med Cargo Cup, hvor det blev Kroggårdsskolen fra Odense, der løb med sejren, og et gavekort på 10.000 kr. til en stor klassefest.

TURs eget DM for transportlærlinge var på sin vis også med på Skills, idet messeskrankerne var flankeret af to store fladskærme, der afspillede en otte minutter lang musikvideo-præsentation fra DM 2014. Vel tilbage på kontoret, er det netop forberedelserne af det kommende DM for transportlærlinge, vi kaster os over. Det foregår i messecenter Herning 19.- 21. marts 2015. Se filmen fra DM 2014 - klik her.

Se billeder fra TURs stand - klik her.

Se billeder fra Cargo Dynasty området og Cargo Cup - klik her.

Læs mere om DM i Skills 2015 - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

facebook twitter