ERFA Gaffeltruck 2015 - nu i Horsens

19. august 2015

I sidste øjeblik blev den årlige afvikling af ERFA Gaffeltruck flyttet fra Hotel Faaborg til Horsens hvor Hotel Scandic, til TURs store lettelse, havde ledige lokaler så konferencen kunne afvikles i god ro og orden.

Gaffeltruck

108 deltagere fra 25 forskellige erhvervsskoler og AMU-Centre deltog på konferencen som løb over to dage, og havde et program, der havde mange forskellige, spændende oplæg på menuen.

Blandt andet bidrog Morten Vestergaard fra Arbejdstilsynet med et oplæg, der redegjorde for kommende ændringer i forhold til certifikatgrænserne, og de tilhørende uddannelser samt om Arbejdstilsynets nye hjemmeside.

Jesper Troels Jensen holdt et meget inspirerende og interessant oplæg om ”den gode underviser” med afsæt i teorier inden for retorik.

Rocla Danmark A/S bidrog med et koncentreret oplæg om tendenser i truckbranchen – blandt andet i forhold til batterier, og deltagerne havde endvidere mulighed for at se nærmere på forskellige specielle trucktyper, som Rocla Danmark havde medbragt.

Annette Klubien og Jes-Peter Nielsen fra TUR Forlag fortalte om arbejdet med at udvikle nye undervisningsmaterialer, som kan anvendes på de forskellige digitale medier – blandt andet arbejdes der på at udvikle en i-bog til brug for undervisningen på gaffeltruckcertifikatuddannelserne.

Michael Andersen fra Multitest fortalte om kommende layout-relaterede og tekniske forbedringer i Multitest samt om de forskellige muligheder som underviserne har for at analysere besvarelserne af prøverne.

Download materialer fra konferencen herunder:

TURs præsentation

Hvordan kan ergonomi integreres i undervisningen?

Nyt fra gaffeltruckområdet

Arbejdstilsynets oplæg

Rocla Danmark præsentation

TUR Forlag præsentation

-TUR

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag