Erhvervsuddannelserne skal fordeles på institutionerne på ny

10. december 2015

Erhvervsuddannelsernes kvalitet skal øges, og flere unge skal vælge erhvervsuddannelser. Derfor skal alle erhvervsskoler og andre udbydere af erhvervsuddannelser nu søge nye godkendelser, så det sikres, at uddannelserne udbydes på de institutioner, der har gode erfaringer med uddannelserne, skriver uvm.dk.

BøgerÆble

Alle erhvervsskoler og andre, der udbyder erhvervsuddannelserne, skal nu ansøge om at blive godkendt til at udbyde uddannelsernes grund- og hovedforløb. De nuværende godkendelser trækkes tilbage den 1. august 2017.

Det sker i forbindelse med, at kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal løftes. Udbudsrunden skal blandt andet understøtte, at uddannelserne udbydes på de institutioner, der leverer gode resultater og har gode erfaringer med de forskellige uddannelser.

Skolerne er i gang med ansøgningerne til ministeriet

Skolerne er allerede i fuld gang med at lave ansøgninger til ministeriet. Ansøgningerne på TURs område skal vurderes i TURs brancheudvalg og bestyrelse, og vores anbefalinger kigger REU på (Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som rådgiver undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser).

Læs hele nyheden fra uvm.dk her

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag