Fra ufaglært til faglært

12. februar 2015

Ny undersøgelse kortlægger ufaglærtes motivation for at blive faglærte.

Elev_flyt

Hver femte ufaglærte i alderen 25 til 54 år har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Samtidig mener mere end halvdelen, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

Undersøgelsen "Fra ufaglært til faglært" viser, at faglige forudsætninger, risiko for ledighed og opfordring fra kollegaer har den største betydning for, om de ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse. Omvendt relaterer de væsentligste oplevede barrierer sig til økonomi, tid, nødvendighed, at det er vanskeligt at finde en læreplads eller manglende støtte fra jobcenteret.

Samlet set peger undersøgelsen på, at der behov for meget forskelligartede indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. For den gruppe af ufaglærte, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, kan mere information og vejledning om muligheder for at tage en erhvervsuddannelse for voksne fremme motivationen. For andre grupper kan der være behov for at styrke de almene færdigheder.

Læs mere om undersøgelse og download hele rapporten hos UVM - klik her.

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag