Guiden ”Sådan fungerer en kompetencevurdering (RKV) i praksis” er netop udsendt

20. november 2015

Parterne bag TUR og kompetencefondene har udarbejdet guiden ”Sådan fungerer en kompetencevurdering (RKV) i praksis” til transportskolerne. Guiden er blevet til i et nært samarbejde med en række transportskoler.

Lastbil på vej

Hensigten har været, at beskrive processen omkring RKV således, at den kan afvikles så nemt som muligt og efter ensartede principper – mange virksomheder benytter nemlig flere skoler, når deres medarbejdere skal kompetencevurderes, og de vil have vanskeligt ved at forstå, hvis det ikke foregår på en ensartet måde på skolerne.

Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) og Transport- og lagerområdets Kompetenceudviklingsfond yder støtte til en række uddannelsestilbud. Støtte fra fondene ydes bl.a. til aftalt uddannelse for ikke-faglærte medarbejdere. Dette forudsætter en realkompetencevurdering (RKV) op mod faglært niveau.

Stor efterspørgsel på RKV

Vi ved at transportskolerne oplever en stor efterspørgsel fra transport- og logistikvirksomheder for at få foretaget en RKV for deres medarbejdere. Også selv om der ikke er planer om, at medarbejderen påbegynder en erhvervsuddannelse efter en foretaget RKV.

Transportskolerne har i stor udstrækning håndteret denne efterspørgsel på bedste vis, men nogle medarbejdere og virksomheder har oplevet en usikkerhed på enkelte skoler omkring, hvordan man håndterer hele processen mest hensigtsmæssigt.

Derfor udsendes denne guide i et 4-siders format.

Guiden kan downloades her

-TUR

facebook twitter