Fin reklamespot om godschaufføruddannelsen fra AMU Nordjylland

1. november 2016

AMU Nordjylland har netop lanceret to reklamespots, der hver især præsenterer en af de erhvervsuddannelser, man kan vælge på skolen - og som vi på sigt kommer til at mangle faglært arbejdskraft til. Et af dem handler om godschaufføruddannelsen.

AMUreklamespot

Filmen viser alsidigheden i godschaufføruddannelsen

Filmen er produceret i øjenhøjde med den målgruppe, skolen gerne vil have får øje på uddannelserne, og den viser samtidig den alsidighed, der er i godschaufføruddannelsen. På AMU Nordjylland er incitamentet til filmen ikke til at tage fejl af:

- Det kræver langsigtet, løbende markedsføring af de enkelte erhvervsuddannelser, hvis vi skal vinde kampen om at tiltrække flere motiverede unge til vores uddannelser. Derfor er det som skole vores pligt at vise tydeligt, hvad den her uddannelse indeholder, og hvilke konkrete jobs, den giver adgang til. Når man kan se sig selv i jobfunktionen, så er uddannelsen jo bare et naturligt næste skridt, lyder det fra Morten Lund Dam, der er uddannelses -og markedschef hos AMU Nordjylland.

Transport -og logistikuddannelserne klarer sig godt på AMU Nordjylland

Det er i øvrigt de færreste uddannelser, der kan fremvise beskæftigelsesrater på godt 85 %. Det har AMU Nordjylland været i stand til de seneste 5 år inden for transport -og logistikuddannelserne, hvor de også markedsfører sig på at erhvervsuddannelser er ”den lige vej til job”.

 

- TUR

facebook twitter