Flere unge skal vælge transport

6. april 2016

Vognmandsbranchen søsætter en alternativ kampagne for at få unges øjne op for en uddannelse inden for transport, skriver Transportmagasinet.

Jobitransport

Fra den 1. april og et år frem vil vognmandsbranchens arbejdsgivere og arbejdstagere forsøge at få de unge til at vælge et job i transportbranchen. Det sker gennem projektet "Job i Transport," - et roadshow der, i form af en lastbil med sættevogn, vil være på landevejene for at besøge skoler, festivaler, transportmesser og andre offentlige møder i transportbranchen i det kommende år.

Ambitionen med roadshowet er at tegne et nyt og realistisk billede af de jobmuligheder, der findes i branchen - og hvordan man kan få en uddannelse inden for transport.

Repræsentanter fra branchen vil køre med i vognen, og mandag den 4. april kl. 10.00 gjorde lastbilen stop for første gang, på erhvervsskolen TEC på Avedøre Holme i Hvidovre.

Roadshowet "Job i transport"
Projektet retter sig mod afgangsklasserne på landets folke- og efterskoler. Formålet er at fortælle om mulighederne for uddannelse og job i godstransportbranchen. 

Skolen får besøg af en lastbil med sættevogn, der parkeres på et egnet område anvist af skolen. 

Her vil de unge:
* Få mere at vide om uddannelse og job i transportbranchen.
* Møde og høre en ung chauffør fortælle.
* Deltage i en quiz om transportbranchen.
* Køre lastbil i en simulator.
* Spille transportspillet Cargo Dynasty.

Kampagnen kører frem til den 31. marts 2017.

Det er Arbejdsgiverforeningerne ATL og DTL-A samt fagforeningen 3F, der via uddannelses- og udviklingsfondene TU og GUU står bag kampagnen. 

Se mere på hjemmesiden www.jobitransport.dk og på Facebook: www.facebook.com/jobitransport/

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag