AMU Nordjylland forpagter nu Køreteknisk anlæg i Nørresundby

8. august 2016

Underskriften er sat på kontrakten fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, og nøglen er netop overleveret d.d., hvormed AMU Nordjylland nu er forpagter af Køreteknisk anlæg i Nørresundby.

AMUNOrdjyllandKøretekniskAnlæg

Mogens Davidsen og Morten Lund Dam fra AMU Nordjylland får overrakt nøglerne til Køreteknisk anlæg.

- Det er en stor dag for os! Vi er super glade for, at AMU Nordjylland nu forpagter Køreteknisk anlæg i Nørresundby, og vi ser frem til de mange spændende muligheder, som aftalen åbner op for. Som forpagter af Køreteknisk anlæg positionerer vi os for alvor som en stærk samarbejdspartner inden for transportbranchen i Nordjylland, og vi har nu endnu bedre forudsætninger for at servicere vores kunder, fortæller Morten Lund Dam, uddannelses- og markedschef hos AMU Nordjylland.

Reddet på målstregen
Køreteknisk anlæg stod ellers til at lukke d. 30. juni 2016, men dette undgås med AMU Nordjylland som forpagter af anlægget. For AMU Nordjylland er målet at drive anlægget videre som hidtil. På den måde har eksempelvis køreskoler fortsat mulighed for at leje sig ind i forbindelse med undervisning på manøvrebaner og i køreteknik. Samtidig overvejer AMU Nordjylland nye transportaktiviteter til anlægget.

AMU Nordjylland forventer en årlig omsætning på knap 5 mio. kr., og der vil hurtigst muligt blive udmeldt priser og øvrige forhold via hjemmesiden koeretekniskanlaeg.dk.

For yderligere information
Kontakt venligst uddannelses- og markedschef Morten Lund Dam, telefon 9633 2257, mail: md@amunordjylland.dk

Kursusplanlægger/driftskoordinator Mogens Davidsen, telefon 9633 2316, mail: mdav@amunordjylland.dk

- TUR

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag