Ny vejledning til tankvognschauffører: Jeg kører olie og benzin

9. december 2016

Ny branchevejledning fra BAR transport og engros, om kørsel af olie og benzin, henvender sig til tankvognschauffører og virksomheder, der transporterer olie og benzin til private husstande, virksomheder og benzinstationer.

Tankvogn 

Da arbejdet omfatter kørsel med tankbil og håndtering af slanger med benzin, diesel- eller fyringsolie, er der blandt tankvognschauffører flere, der som årene går, får problemer med skuldre, hofter og knæ. Det kan skyldes arbejde med slangetræk på utilgængelige steder, op- og nedstigninger fra bilen og fastlåste arbejdsstillinger.

Gode råd til hvad chaufføren selv kan gøre

Vejledningen giver en række gode råd til, hvordan du som chauffør selv kan mindske belastningerne i dagligdagen. Derudover beskriver vejledningen, hvordan virksomheden kan mindske belastningerne ved at have det rette udstyr og planlægge arbejdet hensigtsmæssigt – herunder information og kommunikation med leveringsstederne om deres beskaffenhed.

Hent vejledningen her

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag