Nedtælling til Skills 2016 er begyndt

5. januar 2016

Også i år er transportuddannelserne repræsenteret ved DM i Skills. Om bare fire uger løber mesterskabet af stablen i Margrethehallerne (Messe C) i Fredericia.

Skills_simulator

Aktiviteter på standen
På TUR-standen vil der igen i år være mulighed for at teste sine skills indenfor transport. Man kan teste sine køreegenskaber i en lastvognssimulator, afprøve sit gaffeltruckpotentiale i en trucksimulator, eller, med vejledning fra en redderelev, lave genoplivning og give hjertemassage samt få et kig ind i en vaskeægte ambulance.

Der er også mulighed for at få en snak med en konsulent, og blive klogere på hvilke muligheder der er indefor branchen.

Ambassadør-lærlinge og redderelever giver et indblik i den virkelige verden
Vi har igen i år glæde af at have ambassadører med os på Skills. De er alle langt i deres lærlingeforløb, og er således klædt godt på til at besvare spørgsmål, og fortælle om hvordan hverdagen ser ud når man er transportlærling, og hvorfor det er fedt at uddanne sig indenfor transportbranchen.

Cargo Cup
Finalen i Cargo Cup bliver også afviklet på TUR-standen, hvor eleverne i hold dyster på viden i dansk, matematik og samfundsfag, og hvor uddannelse og samarbejde er spillets omdrejningspunkt. Man skal dog også være innovativ, og have økonomisk overblik, hvis man vil vinde over de andre i kampen om at opbygge den bedste fragtcentral. Vi glæder os til at kåre et vinderhold!

Skills 2016 foregår i samarbejde med EUC Lillebælt og Rescue Center Denmark, og er med-sponsoreret af Toyota Material Handling.

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag