Alle kan bruges i transportbranchen

4. marts 2016

De seneste år er der kommet mange flygtninge til Danmark, og ved trepartsforhandlingerne diskuteres det i øjeblikket, hvordan flygtninge lettere kan komme i arbejde. Branchedirektør i ATL, Lars William Wesch, giver udtryk for, at transportbranchen har brug for mere arbejdskraft og at der kunne være plads til flygtninge.

 LArs-William-Wesch-ATL-branchedirektør-TUR-bestyrelsesmedlem

Lars William Wesch branchedirektør i ATL og medlem af TURs bestyrelse.

 

Der er kommet flere flygtninge i Danmark de sidste par år, og derfor diskuterer regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne under de igangværende trepartsforhandlinger, hvordan flygtninge lettere kan komme i arbejde, så de hurtigere kan blive integreret. Hvordan vurderer Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, at det hænger sammen med situationen for beskæftigelsen i branchen?

- Der er ingen tvivl om, at den bedste vej til at blive integreret er ved at komme i arbejde. Derfor er det en win-win-situation, når vi nu i transportbranchen har brug for arbejdskraft og der samtidig er flygtninge, der har brug for en meningsfuld tilværelse, fortæller Lars William Wesch, som er bestyrelsesmedlem i TUR og branchedirektør i ATL.

ATL er udkommet med en dugfrisk prognose, som viser, at næsten en tredjedel af deres medlemmer forventer en stigning i beskæftigelsen i løbet af 2016. Det betyder, at der vil være efterspørgsel på flere chauffører og andre medarbejdere til branchen.

I debatten om flygtninge kan man få det indtryk, at jobbene enten vil gå til flygtninge eller til danske ledige, men til det forklarer Wesch:

- Vi ser det ikke som enten-eller. Vores undersøgelse viser, at vi får brug for rigtig mange nye chauffører. Derfor vil vi både afsøge ledige danskere og danskere fra andre brancher, men det kunne eksempelvis også være flygtninge.

 

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag