Pas på ryggen: vejledninger fra BAR transport og engros

27. april 2017

Ergonomi er vigtigt at huske på, når man dagligt slider sin krop. Uanset om man har et fysisk hårdt arbejde eller er stillesiddende, påvirker det kroppen, og der er hjælp at hente på bevarryggen.dk

Pas -paa -ryggen

Bevarryggen.dk er et værktøj til at bevare de gode vaner i en branche, der kan være hård for kroppen. På hjemmesiden kan man finde inspiration til at undgå skader og ømhed i led og muskler, og der er specielt fokus på, hvordan man løfter og samtidig passer på sin ryg. Når man til daglig arbejder med at løfte, er det meget godt at få gode råd til nogle teknikker, man bør have på rygraden.

Der er stor forskel på det, man løfter, som lagermedarbejder i forhold til, hvis man fx skal skubbe containere som skraldemand eller noget helt tredje. Derfor giver hjemmesiden gode råd til, hvordan man løfter, trækker eller skubber de mange forskellige ting, man kommer ud for i transporterhvervene.

I en video til skraldemændene bliver der leveret sjove kommentarer fra Viggo Sommer (ham fra De Nattergale), der spiller en tidligere skraldemand, som nu anmelder skraldevideoer.

På bevarryggen.dk findes også en masse gode øvelser, der styrker kroppen, afspænder ømme muskler og led eller får noget bevægelse ind, hvis man har en stillesiddende hverdag.

Se hvordan man bevarer ryggen i transportfagene

Find de gode øvelser for hvert fag

- TUR

facebook twitter