Nye materialer fra TUR Forlag

3. august 2017

'Vejtransport af farligt gods ad landevej' er udkommet fra TUR Forlag. Forlagets øvrige nye udgivelser er 'Kapitel 1.3 - ADR, IMDG og Lager’ og 'Håndbog i transport af dyr'.

Nye -materialer -fra -tur -forlag

Vejtransport af farligt gods 2017
Farligt gods-håndbogen er som altid ajourført efter den nyeste ADR-konvention og indeholder de regler, som skal følges, når farligt gods transporteres i emballager som stykgods, med tank eller tankcontainer. Håndbogens omslag har praktiske flapper med oversigter over faresedler, sammenlæsningstabel og andre symboler, som chaufføren ofte har brug for hurtige opslag af.

Sammen med bogen får du også Chaufførens Tjekliste, som er en genvej til de oftest anvendte opslag i bogen. Tjeklisten gennemgår også de vigtigste ting, chaufføren skal huske eller opfylde ved transport af emballeret farligt gods og tanktransport af farligt gods. Tjeklisten kan med fordel opbevares i førerhuset, så den er lige ved hånden, når et spørgsmål skal afklares her og nu. 

iBogen 'Kapitel 1.3 - ADR, IMDG og Lager’
Håndbogen 'Kapitel 1.3 - ADR, IMDG og Lager’ er en ny iBogsudgivelse udarbejdet med det formål at kunne anvendes som grundlæggende lærebog på de kurser, der er påkrævet for chauffører samt lager- og kontormedarbejdere ansat hos afsendere, transportører eller modtagere af farligt gods i henhold til ADR og IMDG, kapitel 1.3.

Det er altså en iBog til dem, der skal håndtere farligt gods i undtagne mængder og udfylde det hul, der ellers ofte er at finde, når alt fra sekretæren, der udskriver fragtbreve til chaufføren eller lagermedarbejderen på hver sin vis skal håndtere denne type farlige gods.

Emnerne i bogen er bl.a.:

  • Lovgivning
  • Uddannelse
  • Ansvar og forpligtelser
  • Klassificering
  • Krav til køretøjer
  • Skriftlige krav
  • Af- og pålæsning
  • Uheld

'Håndbog i transport af dyr'
Dette er en grundbog for uddannelserne i transport af dyr og en opslagsbog i det daglige arbejde. Bogen kan bruges som opslagsbog i det daglige arbejde. Første del er en oversigt over regler og dokumenter vedrørende dyretransport. De andre dele redegør for kravene til transportvirksomheden, chaufføren og køretøjet samt håndtering af dyr og transporten.

I bogen er desuden en QR-kode, der, når du skanner den, sender dig til en side på nettet, hvor du finder kravene til lastetæthed/arealkrav for heste, kvæg, får, geder, svin og fjerkræ. Skannerprogrammer findes på de fleste smartphones eller kan findes i Android Market eller App Store.

- TUR

Læs mere om 'Vejtransport af farligt gods 2017'

Læs mere om iBogen 'Kapitel 1.3 - ADR, IMDG og Lager’

Læs mere om 'Håndbog i transport af dyr'

facebook twitter