Fra venstre: Projektleder Ann Dorit Aulbjerg fra EUC Lillebælt, Henrik Lassen fra Lemvigh-Muller A/S, Randers, Dennis Jensen fra P.I.T. Hegn A/S, Ringe, Søren Pedersen fra A.A.G. Aalborg Gummivarefabrik A/S, Julie Rønaa fra Aluwind A/S, Ringe, Kenneth Tiufkær fra Linak A/S, Guderup, Kevin Jepsen fra Velux A/S, Kolding og Faglærer Peter Brøgger fra EUC Lillebælt.
Hold 15 afsluttede deres uddannelse som disponent den 1. december 2017 med afsluttende eksamen og svendeprøve. Alle, der har svendebreve inden for vejgodsområdet (fx godschauffør), busområdet eller lagerområdet kan starte på uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt til voksne, der kender branchen rigtigt godt, og som gerne vil arbejde med disponering og ledelse.
Disponentuddannelsen bygger oven på svendebrevet og ud over jobkompetence, giver uddannelsen adgang til den korte videregående uddannelse som logistikøkonom og til den videregående merkonomuddannelse i International Transport og Logistik.
Uddannelsen tager 1 år, hvoraf 15 uger er på skole, der splittes op i mindre moduler. Medarbejdere, som allerede arbejder i jobfunktionen, kan på baggrund af en kompetencevurdering opnå merit og afkortning af uddannelsen.
EUC Lillebælt starter med hold 17 i januar 2018 og der er stadig ledige pladser på uddannelsen.
Læs mere om disponent-uddannelsen
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925