Nyt forsøg skal åbne døre for AMU

16. februar 2017

Et nyt forsøg, som går under navnet ”Fri-institutionsforsøg”, skal åbne døre for arbejdsmarkedsuddannelserne. Nu begynder 2. fase af forsøget, og skoler kan ansøge om at være med.

Nyt forsøg skal åbne døre for AMU

Trepartsforhandlingerne har medført et initiativ til at styrke AMU ved at kortlægge de praktiske, økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer, der står i vejen for virksomheders og medarbejderes behov for kompetenceudvikling. Initiativet går under navnet ”Fri-institutionsforsøg” og er inddelt i to perioder, hvor første fase gik i gang d. 1. januar 2017.

Nu er der åbent for ansøgninger til 2. fase af Fri-institutionsforsøg, der kan bidrage med ny viden om lovmæssige barrierer i AMU-systemet. Ansøgningsfristen til 2. fase af Fri-institutionsforsøg er fredag d. 24. februar 2017.

Forsøget skal bl.a. bidrage med viden til ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse.

Igangværende projekter

Ved årsskiftet blev der igangsat 22 projektet i forsøget. De skal bl.a. gennemføre forsøg med:

  • Udbud og markedsføring
  • Afkortning af uddannelser
  • Tilmelding til uddannelser
  • Lokalt tilpassede forløb
  • Samarbejde med erhvervsakademierne

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside om rammerne for ansøgning og find ansøgningsskema

- TUR

facebook twitter