Unge, der ikke kan imødekomme karakterkravet på 02 i dansk og matematik, har via et nyt forsøg med sommerkurser, formået at løfte deres faglige niveau. Det har indtil videre sikret, at hele 185 personer nu alligevel har kunnet påbegynde en erhvervsuddannelse, skriver uvm.dk.
I en række af landets kommuner har unge, i de to seneste sommerferier, haft mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse - selvom de ikke lever op til adgangskravet på 02 i dansk og matematik, og i øvrigt ikke har bestået en optagelsesprøve. Den alternative adgang til erhvervsuddannelserne har været et sommerkursus.
Kurserne er nu blevet evalueret, og ifølge undervisere, kursister, vejledere og erhvervsskoler har den praktiske planlægning været udfordrende, men selve kurserne har haft en god effekt. Mange kursister har rykket sig fagligt og har brugt sommerkurserne til at få adgang til en erhvervsuddannelse.
Forsøgene er en af del erhvervsuddannelsesreformen, og formålet har været at sikre, at ingen ansøgere bliver forhindret i at starte på en erhvervsuddannelse, hvis det vurderes, at de kan gennemføre uddannelsen.
Læs også "Elever med for lavt gennemsnit får en chance til på sommerskole"
Læs hele nyheden fra uvm.dk her
Læs mere om sommerkurserne her
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925