Arbejder din lærling med dyretransport?

1. juni 2017

For at udføre transport af levende dyr, kræver det, at lærlingen har de relevante kompetencebeviser.

Vejledning -til -virksomheder ,-hvor -chauffoerlaerlinge -arbejder -med -dyretransport _foto -Rosgaard -A-S 
Foto: Rosgaard A/S

I forbindelse med lærlingeuddannelsen kan disse kompetencer fås som en del af de valgfri specialefag, som er placeret i den sidste del af uddannelsen. Har lærlingen brug for kompetencerne tidligere i sit uddannelsesforløb, kan det godt lade sig gøre. Det kræver dog en udvidelse af uddannelsesaftalen med ekstra skoletid, som modsvarer uddannelsestiden for de ønskede kompetencer.

Formelt set kaldes denne udvidelse for erhvervsrettet påbygning og skal påføres uddannelsesaftalen ved indgåelse af denne. Er dette ikke sket, kan man lave et tillæg til uddannelsesaftalen, som omhandler dette. Der skal i begge tilfælde tages stilling til, om denne skoletid er indeholdt i den normale aftaleperiode eller om aftaleperioden skal forlænges tilsvarende.

For lærlinge, der gennemfører deres uddannelse efter den kommende bekendtgørelse, er problemet løst ved at ophæve trindelingen mellem de nuværende trin 1 og trin 2. Dermed kan de valgfri specialefag og herunder uddannelserne til dyretransport erhverves allerede tidligt i forløbet, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft pr. 1. juli 2017, men skolerne bestemmer selv, hvilke overgangsordninger den enkelte skole anvender for elever, der har taget grundforløb efter den nuværende bekendtgørelse.

Kontakt skolen for yderlige oplysninger og for at få hjælp til at løse problemet.

- TUR

Se kortet over EUD-skoler

facebook twitter