Pilotprojekt: MatematikFessor
Som led i pilotprojektet med MatematikFessor, blev spørgeskemaer udleveret til eleverne - før de startede med at arbejde med portalen, midtvejs og afslutningsvis. Spørgeskemaerne spurgte ind til elevernes forhold til matematik, deres motivation og succes med faget.
Eleverne havde generelt ikke været glade for matematik gennem deres skoletid, de fleste så ikke frem til matematiktimerne, de havde lav tiltro til egne evner og de følte, de kun lykkedes nogenlunde med at lære matematikken. Efter at have arbejdet med MatematikFessor i de få timer, pilotprojektet varede (3 timer på TEC, 6 timer på EUC Nordvestsjælland), viste elevernes afsluttende svar på de samme spørgsmål, at de allerede havde et bedre forhold til matematikken.
- Jeg synes, det er godt, og man lærer faktisk noget. Jeg har lært mere af de her få gange, end jeg har gjort, da jeg gik i folkeskolen, lyder et af de anonyme svar fra spørgeskemaundersøgelsen.
Eleverne på TEC tilkendegiver også i forbindelse med en undervisningsgang, at de med portalen er blevet udfordret på det rette niveau, så de har oplevet succes og motivation til at lære mere.
- Det er lettere at lære, når du får opgaverne på dit eget niveau. Der bliver samlet op på det, man ikke lige kan og det er fedt, siger Joel fra TEC og hans klassekammerat Salam stemmer i:
- Det er et genialt system, det er meget praktisk at bruge.
Portalen er et praktisk læringsredskab, der fungerer som et supplement til undervisningen. I pilotprojektet var undervisningen struktureret med blokke af højst 5 minutters undervisning inden individuel løsning af 10-20 opgaver, hvorefter niveauet øgedes en smule.
- TUR
Fakta om MatematikFessor:
Læs artiklen: "Pilotprojekt opkvalificerer lærlinge og giver succesoplevelser"
Læs artiklen: "Store perspektiver for undervisningsprojekt"
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925