Virksomhedsbesøg og faglig input

19. april 2017

ERFA Bus startede med to virksomhedsbesøg, og som sædvanlig bød programmet også på faglige indslag fra TUR om aktuelle emner inden for busområdet.

På besøg hos moderne busvirksomheder

I denne uge mødtes en række faglærere til to dage med ERFA Bus d. 18.-19. april på Scandic Hotel i Horsens.

Den første dag bød programmet på to virksomhedsbesøg. Første stop var hos turistbusvirksomheden, Papuga Busser i Vejle. Papuga Busser har stor erfaring med planlægning af event og rejser i turistbusser, som spænder fra endagsture i Danmark til busrejser i Europa og skiferier. Derefter gik turen til Dansk Busrenovering i Tørring, som er specialister i ombygning og reparationer af busser. Virksomheden har særlig fokus på at opgraderer busser til nye miljøkrav og tilbyder kontrol, servicering og rensning af partikelfiltre. Dagen blev rundet af med middag på hotellet.

Programmet for anden dag havde fokus på de nyeste regler, praksis og erfaringsudveksling i forhold til AMU og EUD inden for taxa- og busområdet.

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag