Der er mangel på chauffører

17. august 2017

En chaufføruddannelse giver dig nærmest jobgaranti, men til trods for det vælger alt for få uddannelsen.

Et indslag fra TV Syd sætter spot på, at transportbranchen mangler chauffører, og at alt for få unge vælger en chaufføruddannelse. Og det er på trods af, at nyuddannede chauffører nærmest har jobgaranti og lønnen er konkurrencedygtig.

I indslaget fortæller Henrik Helios, afdelingsleder på EUC Lillebælt, at de har svært ved at tiltrække tilstrækkelig med unge til at dække den efterspørgsel, der er fra branchen.

- Der starter 7 nye på vores grundforløb, men vi ville nemt kunne afsætte det dobbelte eller tredobbelte, vurderer Henrik Helios, afdelingsleder i EUC Lillebælt.

Transportbranchen vil snart mangle chauffører, og efterspørgslen på dem er allerede stor. Ifølge DA og 3F mangler der lige nu 2500 chauffører på landsplan.

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag