NemID skal øge sikkerheden og reducere arbejdsbyrden på skolerne

19. januar 2017

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sammen med TUR besluttet at øge sikkerheden i Multitest ved at indføre brugen af NemID ved login i systemet.

nem-ID skal øge sikkerheden og reducere arbejdsbyrden på skolerne

Login med NemID i Multitest bliver indført for at øge sikkerheden, men også for at reducere arbejdsbyrden for skolerne, da der dermed ikke længere skal anvendes adgangskoder og aktiveringskoder for at aflægge prøve.

I første omgang indføres brugen af NemID for kursister, der skal aflægge en prøve.

NemID implementeres pr. 1. maj 2017

Brugen af NemID implementeres pr. 1. maj 2017, så skolerne kan nå at informere alle kommende kursister om, at de skal være i besiddelse af NemID for at kunne aflægge en prøve i Multitest. Kravet gælder alle Trafikstyrelsens uddannelser, men TUR forventer, at alle prøver i Multitest-regi i fremtiden vil overgå til at bruge NemID.

TUR gør opmærksom på, at kravet om NemID vil gælde alle Trafikstyrelsens prøver, der afholdes fra og med implementeringsdatoen (1. maj 2017). Prøver, der bestilles før denne dato, men afholdes efter datoen, skal dermed afholdes med NemID. Andre prøver kører som hidtil.

Læs hvor nemt det er at bruge NemID til at aflægge prøve i Multitest

Om Multitest

Multitest er et digitalt system, som gør det nemt at afholde prøver og tests. Bestil en gratis demonstration ved at kontakte teknisk konsulent Michael Andersen på mail ma@tur.dk.

Artiklen blev redigeret d. 31/3 2017

- TUR

facebook twitter