Uddannelsesvirksomheden DEKRA har inden for de sidste par år udskiftet omkring 75 procent af deres køretøjer med fabriksnye busser og lastbiler, og inden udgangen af 2017 er målet, at 90 procent af DEKRA’s vognpark skal være skiftet ud.
Det giver chaufførerne under uddannelse de bedste forudsætninger efter endt uddannelse, mener Torben Lauesen, administrerende direktør for DEKRA AMU Centre, Erhvervsskole og Køretekniske Anlæg i Region Syddanmark:
- Teknologi, sikkerhed og miljø har stor betydning for vognmænd og chauffører i fremtidens udbud af kørsel på gods- og personbefordringsområdet, og hvis vi som en tidssvarende uddannelsesinstitution kan sikre, at de kommende chauffører er rustede til at håndtere den nye teknik, gavner det både de enkelte vognmænd, der skal ansætte nye chauffører, og den danske transportbranche og samfundet som helhed, siger Torben Lauesen.
På landsplan råder DEKRA i dag over 150 køretøjsenheder alene til undervisning på lastbil- og busområdet.
Køretøjerne fordeler sig på lastbiler, busser og påhængskøretøjer.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925