Ny ordning skal skabe flere praktikpladser

25. januar 2018

Praktikplads-AUB skal give virksomhederne incitament til at tage flere lærlinge. Måltallet for hver virksomhed opgøres ud fra oplysninger om virksomhedens medarbejdere og lærlinge.

 Ny Ordning Skal Skabe Flere Praktikpladser

Til april vil alle virksomheder i Danmark modtage en forskudsopgørelse som viser, hvor mange lærlinge, virksomheden som minimum bør have ansat.

Opgørelsen er baseret på oplysninger om virksomhedens medarbejdere og lærlinge, som er trukket fra de centrale registre. Hvis virksomheden ikke har ansat det krævede antal lærlinge, skal den betale bidrag. Omvendt falder bidraget for virksomheder, som ligger over måltallet. Ordningen hedder praktikplads-AUB og blev vedtaget som en del af trepartsaftalen i 2016 mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

AUB har beregnet et vejledende mål, som betyder, at transportvirksomhederne mindst skal have 2,2 lærling pr. 100 erhvervsuddannede. Målet er dog kun en foreløbig pejling, da de endelige mål først bliver beregnet senere på året.

Flere muligheder for at få bonus
Alle virksomheder der er omfattet af ordningen får som udgangspunkt nedsat bidraget svarende til 295 kr. pr. faglært medarbejder. Hvis man uddanner flere lærlinge end påkrævet og samtidig uddanner flere, end man har gjort i gennemsnit de seneste tre år, er der mulighed for få en praktikbonus på 25.000 kr. for hver helårselev.

Læs mere om Praktikplads-AUB

- TUR

facebook twitter