Kursusdeltagere oplevede praktisk eksempel på buskontrol

23. oktober 2018

På faglærerkurset ERFA Bus blev der fokuseret på kvalifikationskravene til kommende chauffører, erfaringsudveksling og gennemførsel af en buskontrol i praksis.

Kursusdeltagere -oplevede -praktisk -eksempel -paa -buskontrol 

Den 11.-12. oktober blev den årlige ERFA Bus afviklet i Horsens i et fantastisk sensommervejr.

Kontrol i praksis
En absolut succes på kurset var et besøg fra TCØ (Tungvogns Center Øst), hvor Nikolaj Stentved holdt et meget informativt oplæg om politiets buskontroller. Oplægget blev afsluttet med gennemførsel af en kontrol i praksis, hvor Learnmark havde stillet bus og chauffør til rådighed.

Kvalifikationskrav og erfaringsudveksling
Der var også et indlæg fra branchen om kvalifikationskravene til kommende chauffører. Dette indlæg blev leveret af driftschef Uffe Tokehøj fra Keolis Danmark A/S. Han fortalte om branchens forventninger til såvel formelle som uformelle kvalifikationer.

Endelig brugte faglærerne en del tid på erfaringsudveksling især i forhold til den nye model for efteruddannelsen.

TUR takker alle de deltagende faglærere for godt engagement og givende erfaringsudvekslinger.

- TUR

facebook twitter