Årets gaffeltruckkonference afholdt med engagement

14. september 2018

Gaffeltruckkonferencens emner spændte vidt fra et oplæg om ungdomskultur til et fagligt tekniske indlæg om batterier til gaffeltrucks.

Aarets Gaffeltruckkonference Afholdt Med Engagement

Programmet på årets gaffeltruckkonference spændte vidt i indhold med både fagligt tekniske og mere bløde oplæg. Der var oplæg fra TUR samt en række eksterne oplægsholdere, som gav anledning til livlige drøftelser, spørgsmål og erfaringsudveksling.

Der var blandt andet et oplæg fra Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, der omhandlede ungdomslivet i en præstationskultur. Her blev de unges daglige færden i arbejdssituationer, hvor de forventes at være voksne bl.a. diskuteret. I det hele taget var konferencedeltagerne ivrige for at drøfte forskellige problematikker inden for emnet.

Derudover var der oplæg i den tekniske ende om batterier til trucks fremlagt af Dirk Schüler fra Jungheinrich, samt oplæg om arbejdsmiljø fra Branchearbejdsmiljøudvalget transport og engros.

De eksterne oplægsholdere var:

  • Kjeld Jensen fra BAU transport og engros
  • Dorte Harning og Beatrice Fogh Larsen fra Arbejdstilsynet
  • Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier
  • Lars Stenberg, Thomas Knudsen og Dirk Schüler fra Jungheinrich

TUR vil gerne takke alle, både faglærere og oplægsholdere, for et stort engagement ved årets gaffeltruckkonference.

På gensyn til næste år.

- TUR

Find alle materialerne fra konferencen

facebook twitter