Nyt kursuskatalog for faglærere ligger klar

14. september 2018

TURs kursuskatalog for 2019 ligger klar med både velkendte kurser, konferencer og nye indspark.

Nyt -kursuskatalog -for -faglaerere -ligger -klar (1) 

Skemalægningen af de kommende TUR faglærerkurser er fuldendt og sidste hånd er lagt på planlægningen af næste års store konferencer.

Der er blandt andet blevet plads til 10 nye kurser, der er udviklet på baggrund af respons fra faglærere og uddannelseschefer, som hvert år giver deres input til behovet og planlægningen af TUR faglærerkurser.

Nye kurser
Blandt de nye kurser i det nye år er et inspirationskursus i forhold til, hvordan man planlægger og gennemfører en studietur på svendeprøveforløbet inden for lager, gods og bus. Derudover vil man kunne tilmelde sig et faglærerkursus om opstilling af mobiler kraner og anvendelse af ballast, samt et kursus i sundhed for chauffører.

Årlige fastsatte konferencer og efteruddannelse
Desuden kommer følgende faglærerkurser og konferencer til at ligge fast i samme uge hvert år:

  • Obl. Efteruddannelse for kørelærere hvert år i uge 2 og uge 33
  • Chaufførkonferencen, Den Administrative Konference, samt Krankonferencen ligger fast i ugen op til Kr. Himmelfartsferien
  • ERFA Gaffeltruck afholdes hvert år i uge 34.

Som hvert år trykkes kataloget som en plakat, der sendes ud til skolerne.

- TUR

Se alle faglærerkurser

 

 

facebook twitter