Ny næstformand i TURs bestyrelse

23. august 2018

Chefkonsulent i DI, Michael Boas Pedersen, er ny næstformand i TURs bestyrelse.

Ny -naestformand -i -turs -bestyrelse

Den 1. august tiltrådte Michael Boas Pedersen som ny næstformand i TURs bestyrelse. Michael Boas Pedersen er til daglig chefkonsulent i DI’s afdeling for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Michael Boas Pedersen har mange års erfaring med arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik fra finanssektoren og sidder også i en række andre faglige udvalg indenfor metal- og handelsområdet. Derudover har han tidligere arbejdet som underviser og som uddannelsesleder og har derigennem opnået kendskab til uddannelsessektoren i praksis.

Med den nye opgave som næstformand i TUR har han en klar idé om, hvor fokus skal ligge.

- TUR er spændende, fordi der sker meget i branchen, så der er mange udfordringer at tage fat på. Fokusområderne lige nu er at skaffe flere faglærte og få flere i praktik. Jeg ser frem til et spændende samarbejde med TURs parter for at nå det mål, siger Michael Boas Pedersen.

Udover posten som næstformand i bestyrelsen og i formandskabet for TUR, er Michael Boas Pedersen udpeget til at sidde i en række af TURs brancheudvalg, herunder brancheudvalgene for lufthavn, personbefordring, baneservce, lokomotivføreruddannelsen, letbane og togklargøring.

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag