Danmarksmestrene 2018 er kåret

6. juni 2018

De dygtigste transportlærlinge 2018 blev kåret ved DM den 1. juni, der blev afholdt på Aarhus Tech. TV2 Østjylland filmede med.

Danmarksmestrene -2018-er -kaaret
Årets vindere af DM for transportlærlinge. Fra venstre: Emil Gramstrup Larsen (chauffør) og Luc Minh Nguyen (lager)

Fredag den 1. juni stod slaget om at finde landets bedste transportlærlinge inden for henholdsvis lager- og chaufføruddannelserne. I alt 16 chaufførlærlinge og 13 lager- og logistiklærlinge fra landets transportskoler stillede op i de krævende discipliner inden for hvert område.

Lagerlærlingene skulle f.eks. demonstrere deres evner i præcisionskørsel og stabling med truck, varesalg, samt manøvrering og læsning af langgods med truck, mens chaufførlærlingene skulle konkurrere i, hvem der var udviste mest præcision og hurtighed i f.eks. lastfordeling og surring på trailer, præcisionskørsel med trækker og sættevogn, lastfordeling og surring på trailer samt krankørsel.

- Samfundet har brug for en stærk transportbranche og derfor er det vigtigt, at de unge, der vælger en transportuddannelse, får mulighed for at vise deres evner, siger Jørgen Jæger, uddannelseskonsulent i TUR.

TV2 Østjylland filmede med
Netop derfor var TV2 Østjylland til stede i Aarhus og følge de unge lærlinge gennem konkurrencerne. Også lærlingenes virksomheder var til stede for at bakke op om mesterskabet og sætte fokus på branchen.

- Det er jo generelt svært at skaffe lærlinge i øjeblikket. Ungdomsårgangene er faldende, så derfor skal vi stramme os an og fortælle de gode historier og fortælle, hvorfor det er fedt at være chauffør, siger Maria Frank, Kommunikationschef, Frode Laursen A/S, til TV2 Østjylland.

Se hele klippet her

Følg DM på Facebook
I tiden op til DM var der stor aktivitet på Facebook-siden ”DM for transportlærlinge”, hvor man bl.a. kunne læse små portrætter om de dystende lærlinge, se drone-optagelser fra øvedagen og følge med online via et live stream af årets mesterskaber.

Se opslagene på Facebook-siden "DM for transportlærlinge"

- TUR

Se resultaterne fra DM for transportlærlinge her

Læs mere om DM for transportlærlinge på transportuddannelser.dk

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag