Mulig strejke og lockout rykker faglærerkurser

23. marts 2018

Varsling af strejke og lockout har konsekvenser for flere af TURs faglærerkurser og -konferencer.

Mulig -strejke -og -lockout -rykker -faglaererkurser

Varsling af strejke og lockout betyder, at TUR har set sig nødsaget til at tage forbehold for planlagte faglærerkurser og konferencer. Derfor er en række planlagte aktiviteter i TURs faglærerprogram flyttet til efteråret for at sikre, at TUR ikke hæfter økonomisk for ubenyttede bookinger.

- Vi beklager naturligvis de gener det eventuelt må give i skolernes planlægning, men vi håber, at skolerne vil tilmelde faglærere til kurserne og konferencerne i efteråret, siger Jane Ellingsen, konference- og kursuskoordinator i TUR.

Nye datoer
Følgende faglærerkurser – og konferencer flyttes til følgende datoer i efteråret:

  • Svendeprøvekonferencen flyttes til den 3.-4. september 2018
  • Meritkonferencen flyttes til den 24.-25. september 2018
  • ERFA BUS flyttes til den 11.-12. oktober 2018
  • Kundeservice, kommunikation og konflikthåndtering for gods og lager flyttes til den 1.-2. november 2018

Læs mere om TURs faglærerkurser

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag