Den første TUR Praktikpladskonference er blevet afholdt

6. februar 2019

Torsdag d. 31. januar 2019 blev den første Praktikpladskonference afholdt. Bag konferencen står TUR Lærepladsformidling, der har til formål at skaffe flere lærlinge til transportområdet.

Transportelever Faar Hjaelp Til At Finde Praktikplads

39 praktikplads- og virksomhedskonsulenter var mødt op til den første Praktikpladskonference, som blev afholdt på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Programmet bestod af en række relevante indlægsholdere, der hver især bidrog til en afvekslende og meningsfuld diskussion om praktikpladser og lærlinge i transportbranchen.

Et interresant indlæg kom bl.a. fra eVejledningen, som fremover har overtaget en del af den borgervendte vejledning til bl.a. EUD- og AMU- uddannelserne.

Praktikpladskonferencen holdes fremover en gang om året. Den næste praktikpladskonference afholdes i foråret 2020.

Varebilsuddannelsen på programmet

TURs uddannelseskonsulent Mogens Ellgaard-Cramer præsenterede den nye varebilsuddannelse, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Skolerne kan vælge at varebilsuddannelsen kan indgå på grundforløb 2.  Det vil i mange tilfælde være en fordel, hvis eleverne har opnået kompetencerne for kørsel med varebil, så de kan udføre varebilskørsel i starten af deres praktikforløb. Mange elever har nemlig allerede kørekort B, inden de starter på Grundforløb 2.

Se programmet her 

Læs om TUR Lærepladsformidling

 

- TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag