Lokomotivfører
Som lokomotivfører består dit arbejde i at betjene de forskellige lokomotiver hos en af de virksomheder, der driver jernbanedrift i Danmark.
Du kan blive lokomotivfører i S-tog eller ved fjerntrafikken.
Hvis du arbejder som lokomotivfører ved S-togene, arbejder du i
Københavnsområdet, er du lokomotivfører ved fjerntrafikken, kommer
du rundt i hele landet.
Uddannelsen varer 10 måneder og veksler mellem skoleundervisning og
praktisk køreundervisning på jernbanestrækninger overalt i landet
hos en eller flere virksomheder. Foruden DSB uddanner også
privatbanerne lokomotivførere.
Læs mere om uddannelsen på uddannelsesguiden.dk
