Mogens Findalen Fonden
Mogens Findalen Fonden er oprettet for at hædre enkeltpersoner
eller institutioner, der har ydet en særlig indsats for udvikling
af faglige uddannelser.
Fonden uddeler hvert år et hæderslegat i form af et
pengebeløb til en person, organisation eller institution, der har
ydet en særlig indsats for udviklingen af de faglige uddannelser
med særlig vægt på uddannelse af personer og grupper, der normalt
er kortuddannede, og som ikke har særlige traditioner for
kompetenceudvikling via uddannelse. Den særlige indsats kan tillige
være rettet mod at højne status for faglig uddannelse.
Fonden bestyres af Transporterhvervets Uddannelser, hvis bestyrelse
hvert år efter ansøgningsfristens udløb vurderer de indkomne
indstillinger til hæderslegatet og udpeger prismodtageren.
Ansøgere kan indstille en person eller en organisation/institution
til hæderslegatet. Der kan ikke søges på egne vegne. Fonden
bestemmer størrelse af det beløb, der uddeles. Prisen uddeles på
TURs årlige strategikonference eller ved et lignende arrangement,
som afholdes i fjerde kvartal hvert år.
Fonden nedlægges, når fondens kapital er opbrugt. Fondens regnskab
revideres af TURs revisionsfirma og fremlægges for TURs bestyrelse
til godkendelse.
Fonden uddeler hæderslegatet sidste gang i 2011, hvorefter fonden
nedlægges.
Mogens Findalen
Mogens Findalen Fonden er oprettet i Mogens Findalens minde. Mogens
Findalen var aktiv i TUR i næsten 20 år; først som næstformand fra
1990 og siden som formand fra 2003 og frem til hans alt for tidlige
død i efteråret 2008.
Mogens Findalen satte sit markante præg på udviklingen af
transportuddannelser i Danmark med sine altid konstruktive og
fremadrettede holdninger.
Hæderslegatet uddeles i denne ånd til personer eller
organisationer, der yder eller har ydet en særlig indsats i
udviklingen af faglige uddannelser.
