Tilmelding
For tilmeldig til TURs faglærerkurser, venligst kontakt Jane
Ellingsen via mail: je@tur.dk
I mailen angives følgende oplysninger:
- Kursets navn og dato
- Oplysninger om kursusdeltager:
- Navn
- Skole
- Om der ønskes med eller uden overnatning
Det er en ansvarlig leder fra skolen, som foretager tilmelding
til faglærerkurser. Der kan tilmeldes til et kursus på et hvilket
som helst tidspunkt inden kurset afvikles. Hvis der ønskes
sikkerhed for kursets gennemførelse, skal tilmeldingen dog
foretages senest 4 uger før kursusstart.
Der indtegnes til kurserne efter princippet "Først til
mølle".
Der tilmeldes med eller uden overnatning. I nogle tilfælde kan den
udbydende skole ikke tilbyde at skaffe overnatning. I disse
tilfælde er det den tilmeldende skoles eget ansvar at skaffe
eventuel overnatning.
Deltagelse på alle typer kurser
Kurserne er åbne for alle skoler, der er AMU godkendt, herunder
undervisere der har brug for faglig efteruddannelse inden for de
kompetencegivende transportuddannelser. Der udstedes kursusbevis
fra TUR til alle, der deltager i kurser under dette program.
Kurset garanteres afholdt, med mindre antallet af tilmeldte er
under det angivne minimum. Eventuel aflysning af et kursus
foretages senest 3 uger før kursusstart.
Hvis der tilmeldes flere end det angivne maksimum, sættes de
overskydende på en venteliste. Hvis ventelisten er større end det
for kurset angivne minimum, så dubleres kurset om muligt.
Kursusstedet vil sørge for, at der er mulighed for at få sund og
varierende kost under kursusforløbet.
Priser
Prisen for et betalingskursus dækker forplejning, brug af udstyr
og faciliteter, løn til underviser(e) og oplægsholdere, materialer
og eventuel overnatning, men ikke deltagerens udgifter til
transport. Priser for deltagelse er eks. moms, bortset fra udgiften
til forplejning. Momsbeløbet for forplejning fremgår af den
faktura, som fremsendes til skolen. Priserne er anført uden eller
med overnatning for de kurser, der strækker sig over flere
dage.
Betaling
For betalingskurserne fremsendes faktura fra TUR, som normalt skal
være betalt 4 uger før kursusstart, for at tilmeldingen kan
registreres.
Framelding
Framelding kan ikke foretages senere end 4 uger før
kursets afholdelse. Hvis skolen framelder en deltager efter denne
frist - eller en deltager udebliver, så opkræves skolen den
fastsatte pris for kurset. Dette sker af hensyn til de aftaler, som
TUR har med den afviklende skole og med kursuslederen og dennes
skole. TUR er forpligtet til at gennemføre kurser, der ikke er
aflyst senest 3 uger før kursusstart.
Konferencer
Framelding kan ikke foretages senere end 8 uger før
konferencen afholdelse. Hvis skolen framelder en deltager efter
denne frist - eller en deltager udebliver, så opkræves skolen den
fastsatte pris for konferencen. For konferencer gælder, at TUR har
truffet med konferencestedet på et tidligt tidspunkt, dels for at
konferencestedet kan rumme de mange forventede deltagere, dels for
at opnå rabat.
Studieture
For studieture gælder tilsvarende, at der er behov for en
lang planlægningshorisont. Framelding kan ikke foretages senere end
3 måneder før studieturens afholdelse. Hvis skolen framelder en
deltager efter denne frist - eller en deltager udebliver, så
opkræves skolen den fastsatte pris for studieturen.
Kommunikation mellem kursusdeltager og TUR
TUR anmoder om, at tilmeldingerne indeholder E-mail for
den tilmeldte, således at E-mail kan anvendes til kommunikation
omkring kursets indhold og tilrettelæggelsen.
TUR vil sørge for, at al information om alle kurser løbende er
tilgængelig TURs hjemmeside. Her kan man finde
deltagerliste og program for kurset, ligesom materialer til kurset
vil ligge klar til download senest to uger før kursusstart.
Endvidere vil der ligge en nærmere angivelse af den forberedelse,
som skal være gennemført inden man starter på kursus.
Ved kursets afslutning udfyldes et evalueringsskema, som af
kursuslederen sendes videre til TUR.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jane Ellingsen via mail je@tur.dk

