Regeringsgrundlaget blev drøftet på dialogmøde for AMU
skoler
På årets sidste AMU dialogmøde var regeringsgrundlaget for den
kommende uddannelsespolitik i fokus.
42 uddannelseschefer og - ledere deltog, da TUR afholdte AMU
dialogmøde på Learnmark i Horsens den 27. oktober. Her kunne
skolerne melde om fortsat stagnation og tilbagegang i AMU
aktiviteterne på transportområdet. Den nye regerings tiltag på det
uddannelsespolitiske område ventes derfor med spænding, herunder
især tre af regeringens hovedmålsætninger:
• Mere uddannelse til dem, der har fået mindst
uddannelse
• Bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne
• Bedre aktivering af ledige
De positive udmeldinger om at løfte den samlede aktivitet og give
flere ufaglærte en kompetencegivende uddannelse vurderes at ville
styrke af hele AMU-programmet og samtidig sikre vækst på
EUD-området.
Sekretariatschef i TUR, Hans Christiansen, kunne konstatere, at de
fremsatte målsætninger endnu ikke er blevet materialiseret, og at
det derfor ikke vides, hvordan regeringen vil indfri disse.
Herudover præsenterede TUR skolerne for nyt fra de forskellige
brancheområder, TURs indsats i forhold til LUU, TURs
faglæreruddannelser for 2012, samt nyheder i AMU systemet
generelt.
TURs præsentation til dialogmødet kan hentes her: - Klik her -
AMU dialogmøder afholdes i 2012 på flg. tidspunkter:
1. marts 2012 i TUR
7. juni 2012 på AMU Fyn
11. oktober 2012 på Transportuddannelsescenter Djursland
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925