Danmarks bedste lærlinge kåres i morgen

11. maj 2012

I morgen går det løs, når DM for transportlærlinge skydes i gang på AARHUS TECH i Viby ved Aarhus.

Når startskuddet lyder i morgen, lørdag den 12. maj i Aarhus, skal de 60 lærlinge, som er udtaget til DM, igennem fem discipliner, som kræver koncentration, præcision og hurtighed at gennemføre. Disciplinerne er bygget op om en række normale arbejdsfunktioner fra lager- og chaufførbranchen og der gives point for, hvor korrekt, hurtigt og præcist lærlingene løser de enkelte opgaver.

DM for transportlærlinge består af to mesterskaber; et for chaufførlærlinge og et for lagerlærlinge. Disciplinerne, som lærlingene skal igennem, er:

Discipliner i DM for lagerlærlinge
• Teoriprøve i TUR systemet Multitest, som de kender fra prøveaflæggelse på skolen
• Klargøring af palle samt stuvning af paller i container ved hjælp af løftevogn
• Varesalg med plukning vha. stabler og klargøring på palle til transport
• Gaffeltruckkørsel med vandtønde samt præcisionsstabling af paller
• Manøvrering af langgods med gaffeltruck samt læsning på trailer

Discipliner i DM for chaufførlærlinge
• Teoriprøve i TUR systemet Multitest, som de kender fra prøveaflæggelse på skolen
• Præcisionskørsel med forvogn og forvogn / hænger
• Præcisionskørsel med trækker og trækker / trailer
• Lastfordeling på trailer med brug af gaffeltruck og efterfølgende lastsikring
• Kranarbejde med lastbilmonteret kran, kategori D

Når dagen er omme kåres der en vinder for hver disciplin og de samlede danmarksmestre inden for henholdsvis lager- og chaufførmesterskabet indtager sejrsskamlen.

FAKTA:
DM for transportlærlinge afholdes lørdag den 12. maj fra kl. 10.00 - 16.00 på AARHUS TECH på Hasselager Allé 2 i Viby ved Aarhus. Alle er velkomne til at komme og kigge med, når lærlinge konkurrerer om at blive kåret som Danmarks bedste lærling.

>Læs mere om DM for transportlærlinge


- TUR


facebook twitter