Skolerne var meget synlige på Transport 2013

9. april 2013

De store skolesamarbejder TUC DK og AMU Danmark havde selvstændige stande på årets transportmesse. Det samme havde UC Fyn, som havde valgt at opbygge en selvstændig stand på messen.

Landets transportskoler var rigt repræsenteret på årets transportmesse, og det betød, at transportuddannelserne blev markedsført og synliggjort i et omfang, der ikke tidligere er set. Flere udstillere kunne således berette om et virkelig godt salg af uddannelse på messen.

Der var tale om, at de to store skolesamarbejder, TUC DK og AMU Danmark havde store stande på messen. Det samme gjorde sig gældende med UC Fyn som havde et usædvanligt blikfang i form af en stor amerikansk Kenworth truck, der trak mange besøgende til området.

- Det er således glædeligt, at skolerne benytter sig af lejligheden til at markedsføre transportområdets uddannelser aktivt, når branchen mødes på den store messe i Herning, konstaterer TURs sekretariatschef Hans Kjeldgaard Christiansen.

Udover at de mange skoler var med på messen, deltog rigtig mange skoler også aktivt i afviklingen af årets DM for transportlærlinge, som foregik lørdag den 6. april som et led i Transport 2013. Læs mere om mesterskaberbe - klik her.

Se billeder fra de 3 stande i vores billedegalleri under titlen "Transport 2013" - klik her

-TUR

 

 

 

 

 

 

facebook twitter