Den seneste praktikpladsstatistik

12. august 2013

I juni måned er der indgået 96 nye uddannelsesaftaler inden for transportområdet, mens antallet af igangværende uddannelsesaftaler ligger pænt i forhold til 2012. Det viser den seneste praktikpladsstatistik fra Undervisningsministeriet.

96 uddannelsesaftaler er der blevet indgået i juni 2013. I alt er der dermed indgået 714 uddannelsesaftaler i løbet af årets første 6 måneder. Til sammenligning blev der indgået 750 uddannelsesaftaler det første halve år i 2012. Det giver et fald på 4,8 procent.

Til gengæld viser statistikken for 2013 flere igangværende aftaler end på samme tidspunkt i 2012. I juni 2012 er der nemlig registreret 2.207 igangværende uddannelsesaftaler, mens dette tal i juni 2013 er blevet opgjort til 2.663 uddannelsesaftaler. Det giver en stigning på 17 procent.

Samtidig er antallet af praktikpladssøgende elever faldet, idet der i juni 2012 var 286 praktikpladssøgende elever, mens dette tal er nede på 171 elever, hvilket giver et fald på 40 procent.

I juni 2012 blev der registreret 129 elever i skolepraktikordningen inden for transportområdet. På samme tidspunkt i 2013 er antallet af elever i skolepraktik steget til 138, og det indebærer en stigning på 6,5 procent.

Alle tallene er trukket fra Undervisningsministeriets databank. Se nøgletallene for TURs område >Klik her, eller se praktikpladstallene for hele EUD-området i databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside >Klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter