Ledige har fortsat ret til seks ugers selvvalgt uddannelse – men nogle må vente til de har været ledige i 4 måneder

6. august 2013

Hvis man har påbegyndt et uddannelsesforløb inden sidste arbejdsdag, kan man fortsætte med det efter afskedigelsen. Hvis ikke uddannelsen er påbegyndt i ansættelsesforholdet, skal man vente i 4 måneder efter første ledighedsdag.

Seks ugers selvvalgt uddannelse er fortsat en mulighed fra første ledighedsdag. Men fremover er det en forudsætning, at uddannelsen er påbegyndt inden sidste arbejdsdag i virksomheden.

Hvis man ikke har påbegyndt uddannelsen inden sidste arbejdsdag, skal man 4 måneder ind i ledighedsperiode, før man får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Med de nye regler skal ledige under 25 år skal have afsluttet uddannelsen inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed. For ledige, der er fyldt 25 år, er det inden for de første 13 måneder.

De nye regler er trådt i kraft pr. 1. juli 2013.

Læs mere hos Beskæftigelsesministeriet - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter