I februar måned blev der indgået 65 uddannelsesaftaler
inden for transportområdet.
Undervisningsministeriet har netop offentliggjort
praktikpladsstatistikken til og med februar 2014. Den viser, at der
i løbet af årets første to måneder er indgået i alt 317
uddannelsesaftaler. Det giver et fald på knap 16 procent i forhold
til antallet af indgåede aftaler i januar og februar i 2013, der i
alt kunne præstere 381 aftaler. Ser man nærmere på de
igangværende uddannelsesaftaler, er der pr. 28. februar 2014 i alt
2.067 registrerede aftaler. Det er 28 procent færre igangværende
uddannelsesaftaler end sidste år, hvor man ved udgangen af februar
måned kunne opgøre 2.885 igangværende uddannelsesaftaler.
Inden for transportområdets skolepraktikordning ser vi yderligere
et fald, idet der i år er registreret 144 igangværende elever i
skolepraktik ved udgangen af februar måned. I 2013 lå dette tal på
154 - det vil sige et fald på 6 procent.
Samtidig er der sket en stigning i antallet af praktikpladssøgende
elever, idet der den 28. februar 2014 er opgjort 226 elever uden en
læreplads inden for transportområdet. I 2013 lå dette tal på 177
praktikpladssøgende elever ved udgangen af februar måned. Det
indebærer en stigning på i alt 21 procent.
Alle tallene er trukket fra Undervisningsministeriets
databank.
Se udvalgte nøgletal for TURs område via dette link: TUR praktikpladsstatistik
Se praktikpladstallene for hele EUD-området hos UVM via
dette link: EUD praktikpladsstatistik
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925