Erhvervsuddannelsesreform på plads
25. februar 2014
Ny reform for erhvervsuddannelserne er netop indgået.
Der indføres blandt andet adgangskrav, flere undervisningstimer og
de nuværende 12 fællesindgange erstattes af 4 nye erhvervsfaglige
hovedområder.
Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev
indgået mandag den 24. februar, og den indebærer i hovedtræk
følgende:
- Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i hhv.
dansk og matematik
- 12 fællesindgange nedlægges, og der etableres fire
hovedområder
- Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der
kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet
skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del
og får dermed et grundforløb på 20 uger
- Grundforløbsundervisningen foregår i holdfællesskaber (klasser)
for at sikre et bedre ungdoms-uddannelsesmiljø
- Mere undervisning gennem et timeløft (25 klokketimer fra 2015
og 26 klokketimer fra 2016), tydeligere sammenhæng mellem
skoleundervisning og praktikuddannelse, mere differentieret
undervisning, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og
institutionsudvikling
- EUX indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere
højniveaufag
- Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
- Fokusering af vejledningsindsatsen
Aftalen er indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne og
Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti.
Læs pressemeddelelsen og faktaark om reformen på uvm.dk - klik her.
-TUR
Del nyheden på