Se oversigt over dine kurser på amukurs.dk

25. juni 2014

amukurs.dk skal gøre jagten på et AMU-kursus så nem og overskuelig som mulig. Derfor får den enkelte bruger nu med 'Min profil' foreslået relevante kurser baseret på allerede gennemførte kurser.


'Min profil' er en funktion, der er målrettet den enkelte bruger af amukurs.dk. Med 'Min profil' kan du logge ind med NemID og få et overblik over både dine tilmeldte AMU-kurser, dine gennemførte AMU-kurser og din gennemførte erhvervsuddannelse. Ud fra dette vil profilen foreslå andre relevante kurser.

Forslagene er målrettet din uddannelsesprofil og er baseret på dine gennemførte AMU-kurser. Det betyder, at hvis du har taget et kursus i køreteknik, vil du få vist de andre kurser inden for samme område, der kunne være relevant for dig - det samme gør sig gældende, hvis du har taget et kursus inden for f.eks. lagerstyring. Mens du er logget ind, kan du selvfølgelig læse mere om kurserne og gå direkte til tilmelding.

Oversigten kan også printes og vedlægges dit CV.

Log ind på Min profil og se din egen profil med det samme.

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter