Justeringer i uddannelsesmål inden for lagerområdet

24. marts 2014

TUR har foretaget enkelte ændringer i fire uddannelsesmål inden for lagerområdet. 

Fire uddannelsesmål udgår og erstattes af tre nye. Ændringerne i målene er foretaget med henblik på at skabe mere overensstemmelse mellem målbeskrivelserne og det, som er muligt at undervise i med det udstyr, som er til rådighed på skolerne. For eksempel er emnet e-handel ikke længere nævnt i målbeskrivelsen - udviklingen har gjort, at emnet ikke er relevant i denne sammenhæng, og teknisk foregår e-handel i dag på anden vis.

Endvidere er de to hidtidige uddannelsesmål vedrørende stregkoder og håndterminaler skrevet sammen til et uddannelsesmål.

Følgende mål udgår og erstattes

"46940 Lagerstyring med stregkoder og håndterminaler" udgår og afløses af "47894 Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner".

"46944 Lagerstyring med e-handel" udgår og afløses af "44759 Lagerstyring med it - udvidede funktioner".

"42552 Stregkoder og håndterminaler 2" og "45081 Stregkoder og håndterminaler" udgår og erstattes af "44770 Stregkoder og håndterminaler".


-TUR

 

 

 

facebook twitter