Folkeskoleelever tester den indre iværksætter i Cargo Cup

4. november 2014

Transportspillet Carco Dynasty sætter fokus på iværksætteri med en stor turnering, der kulminerer med en finaledyst ved DM i Skills 2015.

Cargo CupLæring er i højsædet, når de danske afgangsklasser i grundskolen netop nu dyster i en stor turnering i undervisningsspillet Cargo Dynasty. Spillet sætter fokus på transportbranchen gennem leg og læring mikset i en fængende cocktail. Cargo Dynasty lader de unge tage styringen over deres eget transportimperium. Gennem en kombination af faglig læring og iværksætteri åbnes elevernes øjne for de mange uddannelsesmuligheder og job, der er inden for transportbranchen. Afgangsklasserne får testet deres evner som virksomhedsledere i den store turnering, der involverer hundredvis af skoleelever fra hele landet.

Og netop nu er det populært blandt de unge at være sin egen chef. Andelen af iværksættere under 30 år steget fra 15 til 21,4 procent fra 2010 til 2013. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at eleverne er vilde med lagerstyring, ordrehåndtering og ansættelse af medarbejdere, der blot er et udpluk af de udfordringer, man møder undervejs i Cargo Cup, som turneringen hedder.

Cargo Cup kulminerer med en finaledyst mellem de bedste hold ved DM i Skills 2015 i Bella Centeret til januar. Udover æren løber vinderholdet med førstepræmien på 10.000 kr. til en fest for hele klassen.

Fakta om Cargo Dynasty

  • Danmarks dyreste undervisningsspil
  • Har fået international hæder i form af ’Best Education and Learning Serious Game’ i Bilbao 2013.
  • Anvendes som multiplayerspil på folkeskolens ældste klassetrin og på erhvervsuddannelserne inden for transport.
  • Kan også spilles som singleplayer uden for skoletiden.
  • Spiludvikleren er danske Serious Games Interactive.

Logoer og billeder kan downloades her: http://bit.ly/1tRBP81

Kontakt
E­læringskonsulent, TUR Forlag
Ole Bülow Hartvigsen
40 83 35 75
obh@turforlag.dk

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter