Hos UC Holstebro er der netop blevet indkøbt nyt udstyr som mange fremtidige elever og kursister vil få glæde af.
Uddannelsescenter Holstebro har netop fået leveret en Volvo FH16 580 6x2 DK-Pusher trækker i euro 5 version med New York førerhuspakke. I-shift og VEB+ motorbremse.
Køretøjet skal primært bruges til kørsel med modulvogntog på efteruddannelse samt godschaufføruddannelsen. Behovet er helt naturligt opstået eftersom modulvogntogsnettet bliver udvidet, og flere transportfirmaer anvender modulvogntog.
I forbindelse med efteruddannelse tilbyder Uddannelsescenter Holstebro også ’Vejen som arbejdsplads – Certifikat’. Dette initiativ er opstået grundet efterspørgsel fra lokale virksomheder.
Kurt Poulsen, der er uddannelsesleder hos UC Holstebro, ser frem til, at det nye køretøj bliver taget i brug, da det er vigtigt at elever og kursister får ny inspiration til blandt andet økonomi og energirigtig kørsel.
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925