Studietur til England

28. oktober 2014

Som et led i disponentuddannelsen på UC Holstebro har tre kommende disponenter netop været på studietur i England.

studietur_england

Rasmus Holm Kristensen fra Fredsø Vognmandsforretning A/S, Martin Elkjær Hansen fra Skive Køletransport A/S og Jákup Andrease fra Kvik A/S er alle tre ved at gennemføre disponentuddannelsen (trin 3) på UC Holstebro - et uddannelseforløb, der netop har bragt dem på en tur til England i forbindelse med faget 'Transportteknisk fremmedsprog'. Her besøgte de virksomhederne ALPI UK, Tulip UK og Fowler Welch, hvor der blev taget rigtig godt i mod dem.

- Vi var også i Liverpool for at se den nye Multimodal Gateway som er ejet af Eddie Stobart Group. Vi har alle tre fået rigtig meget ud af turen og har erfaret, at selvom Danmark er et lille land, er vi meget foran på det logistiske plan, fortæller de tre disponenter samstemmende.

For at finansiere turen har de søgt støtte i forskellige fonde og i den forbindelse har FDE Fonden givet et flot tilskud til turen.

Om disponentuddannelsen (trin 3)
Disponentuddannelsen er en et-årig erhvervsuddannelse som kørselsdisponent inden for vejgodstransport eller personbefordring (kaldes også kørselsleder, kørselsforvalter eller lignende), eller som lager- og terminaldisponent (kaldes også lagerforvalter, lagerleder, terminalleder eller lignende). Uddannelsen er tilrettelagt, så man skiftevis er i skole og tilbage i den virksomhed, som man har indgået en uddannelsesaftale med.

Læs mere om uddannelsen - klik her.

UC Holstebro har også lavet en film om uddannelsen. Se den via dette link - klik her.

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter